4 spændende nye medlemmer af den fine klub af turistkommuner.
Monachil
Copyright: Christine Stranne
Denne lille kommune med blot 7.826 indbyggere er nok mest kendt for at huse Europas sydligste skiområde, som ligger i Sierra Nevada. Her er der mulighed for at stå på ski fra sidst i november til den 1. maj, hvis ellers vejret makker ret. Gør det ikke det, så er det netop indkøb et betydeligt antal snekanoner, som skal sikre Europas længste skisæson. Bjergkæden Sierra Nevada huser mere end 20 prægtige toppe på over 3000 meter, hvor Mulhacén (3.479 m) er den højeste top på den iberiske halvø. Flere floder udspringer på nordsiden af bjergkæden, hvor de største er Fardes og Genil hvor sidstnævnte løber ned i den smukke by Granada.
Når det ikke er sne på bjergene dukker et helt andet landskab op, og det bliver ganske forståeligt hvorfor hele området er en af Spaniens spændende 15 nationalparker (Parque Nacional de Sierra Nevada) og dermed et beskyttet område. Her findes et overflødighedshorn af flora og fauna, med over 2100 forskellige planter, hvoraf 116 er truede og over 60 er endemiske for området. I den botaniske have i Cortijuela i udkanten af parken studeres og bevares parkens endemiske arter.
Dyrelivet er ligeledes imponerende. Her findes både den spanske ibex, vildsvin, grævlinger og vilde katte, og kigger man op kan man være heldig at se kongeørne, høgeørne, kirkeugle, stor hornugle, flere forskellige arter af finker samt spurvefugle som gulirisk og stenpikker. Dette fantastiske område tilbyder også et væld af oplevelser i naturen såsom vandring, klatring, paragliding og ridning.
Melder sulten sig, så er man kommet til et godt sted at stille sulten. I bjergene tørres de verdenskendte Serano skinker, og disse steder er naturligvis åbne for besøgende. Det samme er både “Bodega-Cueva Pilongo, som er en familiedrevet vingård i området, og Almazara familiar Campo de Tosca, som producerer lokal olivenolie. De lokale produkter serveres naturligvis også på de charmerende restauranter i Monachil. Skal turen krydres med kultur og traditioner, kan man vælge at besøge de små håndværksteder, som producerer keramik, glaskunst og lædervarer eller besøge det arkæologiske sted Cerro de la Encina lige uden for byen, som huser ruiner, der er omkring 4000 år gamle. Med dette store og afvekslende udbud af oplevelser er det ikke underligt, at Monachil er blevet kåret som en turistkommune i Andalusien.
Álora
Copyright: Christine Stranne
Byens navn siger måske ikke så mange så meget. Det er dog heller ikke byen som sådan, som er områdets superattraktion, men den imponerende og for nogen skæmmende natursti Camino del Rey. Stien går langs klippesiderne og hen over en op til 300 meter høj kløft med en spektakulær udsigt. Den var tidligere kendt for vovehalses halsbrækkende ture på den oprindelige sti fra 1921, hvor mange af felterne manglede, og man var nødsaget til at balancere på tynde sveller på blot 10 cm i bredden. I dag er stien blevet renoveret, og man behøver ikke længere at være en vild vovehals for at opleve dette prægtige område helt tæt på, blot man kan gå hele turen på lidt under 8 km. Stien ligger i det naturskønne og beskyttede område med det ikke så mundrette navn Paraje Natural Desfiladero de los Gaitanes.
I byen Álora ligger en af de største kirker i Malaga stiftet efter katedralen i Malaga. Byens oprindelige kirke blev bygget umiddelbart efter generobringen i 1484 ovenpå den tidligere moske, hvilket var kutyme at gøre. Sidenhen blev den for lille og den nuværende kirke blev bygget i løbet af 1600- tallet. Den er rektangulær med 3 kirkeskibe, som adskilles af robuste toskanske søjler. På den oprindelige kirkes placering ses stadigvæk “capilla de las Torres”, som var en del af den oprindelige gotiske bygning, som blev bygget efter påbud fra det katolske kongepar.
Den lå lige ved siden af det arabiske slot, som lå på toppen af byens bjerg. I dag er dette slot, der husede den kommunale kirkegård, en konsolideret ruin, som kan besøges. Nogle af tårnene og murene er blevet genopbygget, herunder tårnet “Torre del Homenaje”, der er fæstningens højeste punkt. Herfra er der en storslået udsigt over omgivelserne og hele Guadalhorcedalen. Det er nemt at forstå, hvorfor først fønikerne, så romerne og siden araberne valgte dette sted til deres fæstning.
Cartaya
Copyright: Wikipedia
Små 20 km øst for den portugisiske ligger den lille by Cartaya. Den ligger i et naturskønt område lige ved naturparken Paraje natural Marismas del Río Piedras y Flecha del Rompido. Få kilometer derfra ligger flere skønne sandstrande foruden et større skovområde, hvor der hovedsageligt vokser stenfyr. Overalt er der vandrestier, så både lokale og besøgende kan nyde den smukke natur.
Inde i byen findes der flere spændende bygninger, som afspejler områdets historie. Adelsmanden Pedro De Zúñiga slottet Castillo de Zúñiga i starten af 1400 tallet for at forsvare byen mod pirater, som kom ind af søvejen. Efter en omtumlet tilværelse blev slottet i 1985 erklæret for et bygningsværk af kulturel interesse (Bien de Interés Cultural) og i dag benyttes det til udendørsarrangementer om sommeren.
På byens central plads ligger bygningen Casa Consistorial, som blev bygget i 1555. Og naturligvis har Cartaya også flere kirker samt et tidligere kloster. I 1600 blev byens to største kirker Ermita de Nuestra Señora de Consolación og Iglesia Parroquial de San Pedro bygget, mens klosteret Convento de Ntra. Sra. de la Merced er fra det 1700 århundrede. I 1956 blev kirken Parroquia de Nuestra Señora del Carmen – El Rompido bygget af “Consorcio Almadrabero”, som var en sammenslutninge af områdets tunfiskere. Når du besøger Cartaya bør du nyde den lækre tun og naturligvis områdets berømte “Gambas de Huelva”!
Rute
I udkanten af naturparken Sierras Subbética ligger den lille by Rute i flotte omgivelser og tæt på Embalse de Iznájar. I tidernes morgen har dette område været beboet, men byens nuværende placering fik den først i midten af 1400 tallet, da de kristne styrker i området en gang for alle have fået smidt maurerne på porten. De gamle bygninger fra tiden med erobringskrige ligger derfor uden for byen og er i dag blot ruiner. Begge de tidligere fæstninger “Ruta de Viejo” og Castillo Zambra er tilgængelige for besøgende, dog kræver det en længere gåtur, hvis man ønsker at besøge den sidstnævnte.
Lettere tilgængelige er de mange kapeller og kirker, som ligger i byen. Det samme er byens mange museer, hvoraf de fleste omhandler noget spiseligt, for her er både et museum for snaps, sukker, olivenolie, skinke og turron. Med al den kærlighed for de søde sager er det måske ikke så underligt, at byens hovedattraktion ved juletid er et krybbespil (Belén) lavet i chokolade.
Til al held for byens beboere og turister er der mange fine vandreture i både naturparken og i området omkring vandreservoiret. Parken huser et væld af både fugle såsom vandrefalke og høgeørne og der er ligeledes mange spændende planter i området.