Alhambra (“Det røde slot”) (arabisk: الحمراء) er en borg på Sabikah-plateauet sydøst for Granada i Andalusien. Slottet er bygget af maurerne mellem 1248og 1354, under styring af al-Ahmar og hans efterfølgere. Siden 1984 har det stået på UNESCOs verdensarvliste og er Spaniens største turistattraktion. Borganlægget er ca. 740 meter langt og indtil 220 meter bredt. I øst er sommerpaladset Generalife beliggende. (Kilde Wkik – skulle blot lige have lidt tekst ind til test)

Alhambra er for middelalderen en typisk kombination af en befæstet højt beliggende by med et med et separat citadel for magthaverne. Byen var hjemsted for adelen, militær, det højere borgerskab, købmænd og vigtige håndværkere, som f.eks. våbensmede. I Granada bliver citadellet betegnet som Alcazaba, mens hele anlægget hedder Alhambra. Borgbjerget var allerede beboet i den før romerske tid. Efter maurernes erobring af den iberiske halvø, byggede de her en borg. Under borgerkrigene fra det 9. til det 12. århundrede hed borgen „Ma’qil Ilbīra“ (Elvira-fæstningen), da Sawwar Ibn Hamdun på grund af borgeruroligheder i kalifatet af Córdoba tog ophold i fæstningen. Den beviste sin værdi som fæstning i flere krige mod Kalifaten af Córdoba. Under kong Bādis ibn Habbūs (1038-1073) byggede hans jødiske kansler Jūsuf ibn Naghralla en fæstning på Alhambras klipper (al-ḥiṣn al-ḥamrāʿ), i følge Abd Allāhs memoirer (1073-1090), for at beskytte sig mod byens befolkning.

Efter Kalifatet af Córdobas sammenbrud i 1031 overtog berberføreren Ziriden fra Granada magten over provinsen (kūra) Ilbīra og gjorde og omgivelserne uafhængige. Derefter grundlagde han byen Granada, som var lettere at forsvare end byen Ilbīra, nogle få kilometer derfra. Senere overtog de berbiske dynastier Almoraviden og Almohaden magten. Om borgens udseende i denne tid findes der ingen oplysninger. (Kilde Wiki – skulle lige bruge noget tekst til test)