Hængebroen ved El Saltillo-kløften – Copyright: malaga.es
Så er det om at komme ud i det fri! For den kommende mandag åbner en af Spaniens længste hængebroer tæt på Malaga!
Den kommende mandag den 26. oktober indvies en af de tre største hængebroer i Spanien og den hænger i Malagaprovinsen. Den nye hængebro er placeret i naturparken “las sierras de Tejeda, Almijara y Alhama” i Axarquia og giver de besøgende en unik oplevelse for at komme ud på en skøn vandretur og helt tæt på dette fantastiske landskab.
Gangbroen indvies af La Gran Senda de Málaga og Diputación de Málaga har investeret 600.000 euro i konstruktionen. La Gran Senda de Malaga har til formål både at få os ud i naturen, men ønsker også at tilskynder os til at interessere os for Malagaprovinsens helhed i forhold til både den historiske, kulturelle og gastronomiske arv.
Den nye hængebro udgør en del af stisystemet La Gran Senda De Malaga, som på nuværende tidspunkt omfatter hele 745 kilometer af gangstier opdelt i 35 etaper med fem varianter.
Disse mange kilometer af vandrestier krydser næsten 60 kommunale distrikter i provinsen, fire naturparker, to naturreservater og tre naturlandskaber.
Hængebroen ved El Saltillo-kløften – Copyright: malaga.es
Broen er en del af den 7. etape af Gran Senda, som løber mellem Cómpeta og Canillas de Aceituno, hvor man indtil nu har været nødt til at finde alternative stier. Den går hen over El Saltillo-kløften og skaber derved en passage hen over Almanchares-floden. Den er konstrueret i både stål og træ og hænger smukt ud over kløften.
Men den er ikke for de sarte. Den er nemlig hele 50 meter lang og der er lidt over 50 meter ned til bunden. Der er gjort plads til, at alle kan komme over, da den er hele 1,2 meter i bredden, men har man højdeskræk kan det jo være man lige skal overveje den en ekstra gang. Men bliver dog rigt belønnet, hvis man kan klare højderne, for stien og hængebroen går gennem et spektakulært naturområde med imponerende klipper og kløfter.
Hængebroen ved El Saltillo-kløften – Copyright: malaga.es
Med broens færdiggørelse kan man nu komme igennem den spektakulære natur i hele området på en mere sikker og behagelig måde, idet stierne omkring området også har fået tiltrængte forbedringer. I kommunen Canillas de Aceituno har der i flere år eksisteret stier belagt med metal, de er placeret mere end hundrede meter oppe og bygget på klippekanter og gammelt murværk på samme måde som ved den meget kendte sti Camino del Rey.
De eksisterende strukturer er blevet demonteret, og nye gangbroer af stål er blevet installeret, og så er de blevet gjort mere sikre i form af net fastgjort til gelænderet og net for at beskytte skråningerne. Samtidig er der konstrueret en ny sti på lidt over en kilometer, og så har man valgt at forbedre yderligere tre kilometer af en eksisterende sti, som løber gennem en gammel grøft, og som også fungerer som en servicevej til vedligeholdelse af forsynings- og vandingsrør.
I Sedella kommune er stien også blevet forbedret med rydning af vegetation som forhindrede en nem passage, samt konstrueret noget murværk til at styrke stiens fundament. Stiens sikkerhed er også blevet forstærket i nogle områder, hvor nogle af de mere komplicerede passager har fået opsat gelænder og nogle af de stejleste områder har fået installeret trin hugget ind i klippen.
Hængebroen ved El Saltillo-kløften – Copyright: malaga.es
Det har dog ikke været helt nemt at få konstrueret denne hængebro og de omkringliggende stier. Nogle af stierne er så stejle, at man i nogle tilfælde har anvendt muldyr til at transportere materialer, mens man har benyttet motoriseret køretøjer ( quad) på de bredeste af stierne. til selve opførelsen af broen har man anvendt en helikopter og en zipline blevet brugt til at flytte materialer fra den ene side af kløften til den anden. På trods at de noget besværlige forhold, så ønsker man også at opføre hele ti fugleobservationer langs ruten.
Denne rute over El Saltillo-kløften har fået tilnavnet “el segundo caminito de Málaga” (den anden lille sti i Malaga) på grund af de ligheder, som den deler med “Caminito del Rey” ved Álora. Begge har stier, der går langs klippesiderne og med den nye hængebro på ruten over El Saltillo-kløften, er sammenligningen nu endnu mere åbenlys. Ruten begynder på den centrale plads i Canillas de Aceituno, og der er otte kilometer ud til kløften El Saltillo og hængebroen. Kom ud i naturen og oplev dette fantastiske landskab og udfordre dig selv med at passere en af Spaniens længste hængebroer. God tur!