Copyright: Wikipedia
Cartaya er en hyggelig lille by i Huelva med 18,415 indbyggere. Den ligger små 20 km øst for den portugisiske grænse lige ned til naturparken Paraje natural Marismas del Río Piedras y Flecha del Rompido og blot få kilometer væk fra flere skønne sandstrande.
Río Piedras – Copyright: Wikipedia
Byen tilbyder sine besøgende en fin blanding af oplevelser i naturen, kulturel og gastronomi. Naturparken Paraje natural Marismas del Río Piedras y Flecha del Rompido er uden tvivl områdets perle. Hele området er et specielt beskyttet (ZEPA 2002) og er sammen med området øvrige vådområder “Laguna de Las Borreras”, “Las Turberas del Lancón” og ” Laguna del Águila ” med til at sikre det fantastiske væld af arter af flora og fauna, der er karakteristiske for provinsen.
Naturparken Paraje natural Marismas del Río Piedras y Flecha del Rompido er et økologisk og miljømæssig vigtigt vådområde med en rig biologisk mangfoldighed. Piedras-floden, som løber gennem naturparken, løber ud i Atlanterhavet og er en af de få flodmundinger, der findes i Andalusien. Dette sted er erklæret for “ et sted af interesse” ( Lugar de Interés Comunitario). Hele området er meget rigt på dyreliv og især fugl, hvorfor mange ornitologer tager hertil.
Marismas del Río Piedras y Flecha del Rompido – Copyright: Wikiloc
Omkring Cartaya findes der også masser af skov, hvor der hovedsageligt vokser Pinus pinea (stenfyr). Skovområdet, som lokalt kaldes Pinares de Cartaya, dækker ca. et område på 11.500 ha. Området huser en stor variation af dyrearter. Der er lavet 7 vandreruter i hele området, så man kan komme ud og nyde naturens herligheder. Foruden disse områder huser Cartaya også de skønne strande El Rompido, Playa de San Miguel og Playa de Nuevo Portil med hvidt sandstrand.
Pinares de Cartaya – Copyright: Wikiloc
På grund af byens beliggenhed så tæt på havet har byen ofte været udsat for piratangreb og i starten af 1400 tallet blev byen angrebet af både berberne og normannerne. Med tilladelse fra kongen byggede adelsmanden Pedro De Zúñiga derfor Castillo de Zúniga i årene 1417 til 1420 med færdiggørelse i 1428 til forsvar af byen og sejladsen på floden Piedra.
Fundamenterne til tårnene såvel som den originale port blev lavet i ashlar-murværk (kvadersten), som består af mere eller mindre råt tilhuggede sten i marmor, granit, sandsten osv. Resten af bygningen er bygget af mudder, lavet med den typiske rødlige ler i området, der kommer sandsynligvis fra et nærliggende stenbrud. I det 16. århundrede blev slottet yderligere forstærker og benyttet til forsvar, hvorfor murene blev forstærket med stenmure, hvilket er bevaret nogle steder.
Castillo de Zúniga – Copyright: Wikipedia
Slottet er bygget som en rektangel på 35 x 27 m, med en løbegang langs murene. Der er syv firkantede tårne, i hjørnerne og på fronten og på sider som hver måler ca. 3,5 m på hver side undtagen den centrale der forsvarer døren, som måler 5 m. Tårnet i den østlige vinkel, der vender mod byen, husede oprindeligt en klokke til at slå alarm med og et signalsystem, hvortil man anvendte til at kommunikere med den nærliggende borg San Miguel og vagttårnene på kysten
I mange år fil slottet lov til at forfalde og har været brugt til både opmagasinering af kul og træ, og i efter 1880 har det været anvendt både som tyrefægterarena, stald for statens heste, lager for Servicio Nacional de Cereales som blev oprettet i 1967 og kommunalt lager. Til disse anvendelser blev døren udvidet.
Først i 1985 fik slottet en oprejsning da det blev erklæret for “ af kulturel interesse “ (Bien de Interés Cultural) og i slutningen af 1990’erne var man endelig færdige med en gennemgribende restaurering. I dag benyttes det om sommeren til kulturelle arrangementer som festivaler, kor og teater.
Casa Consistorial – Copyright: Junta de Andalucia
Af andre spændende bygninger i byen kan nævnes Casa Consistorial fra 1555, som er bygget i kolonistil tilsat elementer i sevillansk neobarrok stil, foruden kirkerne Ermita de Nuestra Señora de Consolación og Iglesia Parroquial de San Pedro begge fra 1600-talles. fra det 17 århundrede huser byen det smukke kloster Convento de Ntra. Sra. de la Merced, hvis flotte tårn ses over store dele af byen.
Parroquia de Nuestra Señora del Carmen – El Rompido – Copyright: flikr
Byens nyeste kirke kom til så sent som i 1956. Denne kirke blev bygget af “Consorcio Almadrabero”, det vil sige en sammenslutning af tunfiskere. Almadraba er en måde at fiske tun på, som har været anvendt siden før romernes tid. To både ligger en bestemt afstand mellem sig og spænder et net ud, der er fastgjort med en langline, hvor tun og andre fiskearter fanges.
Kirken blev bygget af mursten, som almadraberos transporterede til byggepladsen i deres egne både. Alle deltog i denne opgave. En gang om ugen var der messe, hvor tunfiskerne sejlede op af floden og ankerede op kun 10 meter fra kapellet. Kirken hedder “Parroquia de Nuestra Señora del Carmen – El Rompido” og er tilegnet Carmen, fiskerne helgeninde.
Foruden tunfisk er det nærliggende at nyde de lækre “Gambas de Huelva” på en af byens mange hyggelige barer og restauranter efter en hyggelig eftermiddag i byen.