Dia de Andalucía – hvorfor fejres denne dag? Læs denne lille artikel og få svar.

Hvert år den 28. februar fejrer andaluserne den historiske folkeafstemningen i 1980, der gav Andalusien fuld autonomi, og Andalusien dermed blev en af de 17 Comunidades Autónoma, som Spanien i dag består af.

Baggrunden for ønsket om selvstændighed inden for den spanske stat dukkede dog ikke blot frem af ingenting. Tilbage i 1930 arbejdede flere regioner på at blive selvstændige regioner i Spanien. Galicien var en af dem, som var længst fremme, og i 1936 blev deres parlament oprettet, for dog kort tid efter at blive opløst som følge af borgerkrigen.

Blas Infante – Andalusiens fader.

I Andalusien blev tanken om selvstændighed især promoveret af Blas Infante, en politiker fra Malaga, der den dag i dag omtales som “Padre de Andalucia”, Andalusiens fader. Han promoverede en ideologi om “andalusianismen”, en samling af forskellige politiske strømme og bevægelser, der havde det til fælles, at de havde en bekymring for den andalusisk identitet, og som hævdede at der eksisterede et andalusisk folk og derfor et behov for at opnå selvstyre på samme måde som regionerne Galicien, Baskerlandet og Catalonien.

Blas Infante - Andalusiens fader.Blas Infante arbejdede utrætteligt på dette hele sin politiske karriere. Med fokus på den andalusiske kultur, historie og geografiske placering designede han både det andalusiske flag og det andalusiske våbenskjold med den græske helt Hercules mellem to løver og flankeret af to søjler, som repræsenterer Gibraltarstrædet. Søjlerne blev tidligere anvendt af Carlos V på hans våbenskjold, og den dag i dag anvendes de også på det spansk våbenskjold.

Blas Infantes to velkendte symboler anvendes i dag overalt i Andalusien, men få ved, at de allerede blev godkendt af en forsamling i Ronda i januar 1918 som symbol på et selvstyrende Andalusien.

I 1933 var Blas Infante ligeledes bagmanden bag den andalusiske hymne, hvor han skrev teksten, mens melodien var inspireret af en religiøs høstsang, som de andalusiske bønder derfor kendte godt.

Jeg har indsat den smukke tekst sidst i artiklen med oversættelse.

De andalusiske valg.

Til et lokalvalg i februar 1936 blev det til en sejr for den andalusiske bevægelse, og den 5. juli 1936 blev Blas Infante hyldet som ærespræsident for det fremtidige regionale regering i Andalusien. Men allerede den 18. juli kom militærkuppet, der startede den spanske borgerkrig. For Blas Infante blev det fatalt. Den 2. august blev han fanget og bragt til Sevilla og efterfølgende henrettet den 11. august på vejen mellem Sevilla og Carmona.

Hans virke og betydning for Andalusien som en selvstændig region er dog ikke til at tage fejl af. Der var sået et håb og selvstyre, og andaluserne bevarede håbet trods Francos styre. Og håbet og ønsket var så stærkt, at der ikke var sket noget 2 år efter Francos død i november 1975, så gik andaluserne på gaderne.

Den 4. december 1977 blev der afholdt store demonstrationer med op imod 1.5 millioner borger i alle Andalusiens byer for at kræve regionens autonomi.

Demonstration 4. december 1977

Samme dato året efter indgik 11 andalusiske partier en pagt i Antequera – Pacto de Antequera – om at arbejde sammen om at opnå autonomi i Andalusien på kortest mulig tid. Det var en aftale uden noget præcedens i nogen af de øvrige autonome områder. Den 28. februar 1980 stemte de andalusiske borgere om andalusisk autonomi, hvilket blev vedtaget med et overvældende flertal. Ud af 2.8 mio stemmeberettigede valgte 55% at stemme ja, mens blot 3 % stemte nej. Resten stemte blankt eller undlod at stemme. Andalusien blev således den eneste region, hvor ønsket om selvstyre var legitimeret ved en folkeafstemning.

Dia de Andalucia

Fejring af dagen

Den 28. februar er en fridag i Andalusien, hvor indbyggerne hylder deres region. Det foregår normalt i alle byer, små som store, hvor man gerne samles på byens centrale plads til fest. Byens borgere hænger det andalusiske flag op på deres balkoner og kvinderne, unge som ældre, iklæder sig gerne deres flotte flamencokjoler, og der danses de lokale danse sevillanas og flamenco.

I år bliver fejringen jo nok desværre en del anderledes, men stoltheden over at være andalusier, den lever heldigvis i bedste velgående. Og mon ikke dagen bliver fejret næste år som den hør og bør med fest, dans og masser af andalusisk glæde og charme i alle andalusiske byer, små som store? Vi har jo lov at håbe.

Nedenfor finder du den andalusiske hymne.

La bandera blanca y verde
vuelve, tras siglos de guerra,
a decir paz y esperanza,
bajo el sol de nuestra tierra.

¡Andaluces, levantaos!
¡Pedid tierra y libertad!
¡Sea por Andalucía libre,
España y la humanidad!

Los andaluces queremos
volver a ser lo que fuimos
hombres de luz, que a los hombres,
alma de hombres les dimos.

¡Andaluces, levantaos!
¡Pedid tierra y libertad!
¡Sea por Andalucía libre,
España y la humanidad!

Det hvide og grønne flag
vender tilbage, efter århundreder af krig,
at sige fred og håb,
under solen i vores land.

Andalusere, stå op!
Bed om jord og frihed!
Lad Andalusien være fri,
Spanien og menneskeheden!

Andalusere ønsker
at gå tilbage til hvad vi var
mænd af lys fordi til mænd,
vi gav dem menneskets sjæl

Andalusere, stå op!
Bed om jord og frihed!
Lad Andalusien være fri,
Spanien og menneskeheden!