Copyright: Christine Stranne
Jeg tog på en vintertur til Guadix, en hyggelig by i Andalusien ved bjergkæden Sierra Nevadas fod i omkring 930 meters højde. Hvis du er til ganske kølig bjergluft fra de snedækkede bjerge i Sierra Nevada, så er det det helt optimale tidspunkt at besøge Guadix på. Jeg havde en idé om, at byen og området gemte på flere spændende seværdigheder ud over katedralen og huleboligerne, og jeg fik både ret og en oplevelse ud over det sædvanlige.
En perle på en bakketop
Copyright: Christine Stranne
Blot en kort køretur fra Guadix finder du en ensomt beliggende bakketop, hvor der tidligere lå et middelalderligt slot af maurisk oprindelse. I dag knejser det majestætiske Calahorra-slot fra 16. hundrede tallet på selvsamme bakketop i 1250 meters højde.
Denne rubuste og udekorede fæstning ser næsten eventyragtig ud med sine høje bare mure og fire imponerende cylindriske tårne. Trods tidens tand ser denne fræsning stadigvæk ud til at kunne forsvare sig. De fire tårnene har en diameter på mellem 10 og 13 meter, mindst på den sydlige side og størst på den nordlige. Slottet har en firkantet grundplan som cirka måler 46,5 meter × 32 meter med langsiderne orienteret nord-syd. På toppen af murene løber der en gangbro, som er overdækket for at beskytte vagten mod vejret.
Et smukt indre bag de nøgne mure
Copyright: Christine Stranne
Bag de høje mure gemmer der sig et smukt indre, som er overraskende elegant for en fæstning af denne type. Slottets indre er et stort palads med en åben gård i midten, der i modsætning til den udvendige udsigt er fyldt med dekorative detaljer. Gården måler 20 meter gang 20 meter og omkring den er der et væld af smukt udsmykkede store halvcirkelformede buer og korintiske søjler, som forbinder bygningens hjerte med de øvrige rum.
Slottets skat
Copyright: Christine Stranne
Den bedst bevogtede skat på slottet er dog nok den formidable panoramaudsigt ud over regionen, som kan tage vejret fra enhver. At stå her på toppen af bakken og skue ud over hele dette prægtige område og forestille sig området både krigstid og i fredstid er, synes jeg, hele turen værd. At der så er både smuk arkitektur og en god historie oveni, det er for mig en ekstra bonus.
Den ensomme dør i muren
Copyright: Christine Stranne
For at komme ind i slottet, så skal man om på det nordøstlige hjørne. Her er nemlig den eneste indgangsdør. Her er både træet i den store port, de pansere skodder med nittede jernlameller og alle bolte originale fra da slottet blev bygget. Det giver lidt ærefrygt, at denne dør blev bygget så ubrydelig.
Over døren hænger våbenskjoldet fra Fonseca-familien, som var bygherren Don Rodrigo Díaz de Vivar y Mendozas anden kones familie.
Den italienske påvirkning
Copyright: Christine Stranne
Ideen til slottets arkitektur fik Don Rodrigo Díaz de Vivar y Mendoza på en tur til Italien mellem 1506 og 1508, hvor han bestilte og fik de første planer og design til udsmykningen af sit slot. Til udsmykningen blev der importeret både materialer herunder italiensk Carrara-marmor, teknikker og kunstnere fra Italien foruden den genovesiske arkitekt Michele Carlone, som arbejdede med slottets arkitektur og indretning.
Slottet er et af de første civile byggerier i italienske renæssancestil. og det betragtes som det første større værk, hvori italienske kunstneres arbejde i Spanien er dokumenteret.
Den magtfulde familie Mendoza
Copyright: Christine Stranne – Bemærk Don Rodrigos navn i dekorationen
Slottet blev bygget i årene 1509 til 1512 på foranledning af Don Rodrigo Díaz de Vivar y Mendoza, som ikke var Hr. hvem som helst. Han var søn af kardinal Mendoza, som var en mægtig mand under det katolske kongepar. Han havde indflydelse både på bygningen af katedralen i Sevilla, koret i katedralen i Toledo og biskoppens palads i Alcalá de Henares for blot at nævne et par aftryk.
Han var så tæt på kongeparret at han i 1485 var med som kardinalen i Córdoba ledsaget af kong Fernando II. To år senere, i 1487, gik han sammen med den katolske ind i Malaga og til sidst, men ikke mindst var det ham, som i 1492 placerede det castilianske banner i Alhambra i Granada efter maurernes overgivelse. Så familien Mendoza er ikke sådan at komme udenom.
Tiden under generobringen
Copyright: Christine Stranne
I løbet af det 15. århundrede havde mange lokale maurere konverteret til kristendommen og som bevis på deres troskab til den nye religion og nye herskere tilbød de efterfølgende det mauriske slot til det lokale kristne aristokrati. I 1490 gav de katolske monarker slottet til kardinal Pedro González de Mendoza som belønning for sin loyale tjeneste. Efter kardinalens død i 1495 arvede hans søn Don Rodrigo Díaz de Vivar y Mendoza slottet i Calahorra.
Don Rodrigo Díaz de Vivar y Mendoza havde flere adelstitler. For umiddelbart før Granadas fald i 1492, var han blevet udnævnt til både Marqués de Cenete og Duque de Cid af dronning Isabel I, hvorved han nu kunne bevise, at han efterkommer af den legendariske kriger El Cid, som han var opkaldt efter.
Rebellen Don Rodrigo
Copyright: Christine Stranne
Don Rodrigo Díaz de Vivar y Mendoza var dog noget af en rebel trods sine fine titler. Han blev kastet i fængsel i 1497 for at gifte sig med sin hjertes udkårne mod dennes faders velsignelser og dermed vakte Don Rodrigo dronning Isabels vrede, som ovenikøbet også annullerede ægteskabet. Det gjorde dog ikke familiens magt mindre. Han blev løsladt igen i 1504, da dronning Isabel døde, og regenten nu var Filip I. Ude af fængslet lykkedes det Don Rodrigo at organisere sin elskedes bortførelse fra det kloster, hvor hun var blev gemt væk siden dennes ulydighed mod faderen. I 1506 giftede de sig igen. Men det er jo en helt anden historie.
At slottet overhovedet blev bygget er lidt af en selvmodsigelse. For på dette tidspunkt havde kongehuset beordrede nedrivningen af adelens fæstninger for at konsolidere sin egen tilstedeværelse over for folket, og for at forhindre opretholdelsen af forholdet til den gamle feudale adel. Men i forhold til den magtfulde Mendozafamile blev der altså gjort en undtagelse fra den ordre her.
I den sidste ende kom det dog både katolikkerne og familien Mendoza til stor gavn, at slottet blev bygget, og det nærmest var en uindtagelig fæstning. For under under Alpujarras-oprøret i årene 1568-1571, et oprør som var særlig voldelig i dette område, tjente slottet som tilflugtssted for fordrevne katolikker og indkvartering for Íñigo López de Mendoza y Mendoza, den III marqués de Mondéjar, hvis farfars fætter var slottes bygherre. I slottets kælder er der stadig bevaret celler, hvor mauriske fanger, som skulle overføres til Granadas domstole, overnattede.
Slottets brug og ejerskab
Copyright: Christine Stranne
Efter færdiggørelsen af slotten boede Rodrigo Díaz de Vivar y Mendoza her med sin hustru María de Fonseca i 8 år. Han døde i 1523 i Valencia, hvorved ejerskabet af slottet overgik til hans yngste datter María, den III. Marquesa af Cenete og dennes ægtemand, som ligeledes var adlet af det katolske kongepar med titlen Hertug af Infantado (Duque del Infantado). Fra slutningen af det 16. århundrede og flere århundreder frem lå slottet ubeboet hen.
En noget speciel handel blev afværget
Copyright: Christine Stranne
I begyndelsen af det 20. århundrede var slottet genstand for en speciel handel. I 1910 forsøgte en velhavende amerikaner at købe bygningen og flytte det sten for sten til sin ranch i USA, en praksis, der var populær blandt den amerikanske selvbetaltede “adel” i begyndelsen af det 20. århundrede. Det midslykkedes dog at få en aftale i hus og umiddelbart efter i 1913 købte Joaquín de Arteaga y Echagüe, hertugen af Infantado og markisen af Santillana, slottet. Han var direkte efterkommer af den oprindelige bygherre. Det til trods, så havde han også planer om at flytte slottet sten for sten, dog denne gang “kun” til Madrid. Heldigvis forblev dette på tegnebrættet.
Calahorra slottet som kulturarv
Copyright: Christine Stranne
Måske for at forhindre flere “flytteforsøg”, blev slottet i 1922 udnævnt til et aktiv af kulturel interesse i Spanien ( Bienes de interés cultural), hvilket giver slottet en fredning. I dag ejes slottet af oldebarnet til køberen fra 1913 nemlig Almudena de Arteaga y del Alcázar. Både lokalregeringen i Granada og den andalusisk lokal regering vil dog meget gerne købe slottet, men endnu har ingen af dem haft held til at erhverve det. Vi må se, hvad fremtiden bringer.
Optræden på tv
Copyright: Christine Stranne
Foreløbigt har du heldigvis mulighed for at se dette smukke slot på flere måder. Det er nemlig blevet brug til optagelser af flere film og tv-serier herunder filmen “Hamilton 2 – Men ikke hvis det gælder min datter” fra 2012 og lidt længere tilbage “ Den gode, den onde og den grusomme” fra 1964. Senest er både dens ydre og indre blevet brugt til optagelserne af nogle kapitler i serien “The House of the Dragon”, en prequel til tv-serien “Game of Thrones”.
Besøg Calahorra slottet
Copyright: Christine Stranne
Hvis du gerne vil se slottet selv indefra, så er det åbent hver onsdag fra 10-13 og 16-18. Det er dog nødvendigt at ringe først – enten på 958 677 098 eller 677 038 523. Husk at ringe i god tid.
Jeg håber, du har fået lyst til at udforske både de specielle huler og dette prægtige slot, begge med masser af spændende historie bag deres tilblivelse og anvendelse. Skulle du have lyst til at vide mere om, hvilke ture, som jeg tilbyder som guide, så kontakt mig gerne. Jeg arbejder i det meste af Andalusien, og har du eller din virksomhed brug for en skræddersyet tur, så finder vi ud af det.
Rigtig god fornøjelse