Rute – Copyright: Turismo de la Subbética
Den lille by Rute ligger mellem Malaga og Cordoba lige op til naturparken Sierras Subbética og blot få km fra vandreservoiret Embalse de Iznájar. Byens lidt særprægede navn, som også på spansk betyder rute, menes at stamme fra tiden, da byen lå på den vigtige rute ned mod Granada. Området tilhørte indtil 1240 nazariderne i kongeriget Granada og de næste 200 år frem blev byen og området skiftevis erobre af de kristne og araberne. I midten af 1400 tallet havde de kristne fået overtaget og byen forblev herefter kristen. Byens placering blev flyttet, hvorfor de tidligere borge “Ruta de Viejo” og slottet Zambra ligger lidt uden for byen. De er i dag begge ruiner, men alligevel sjove at besøge.
Rute de Viejo – Copyright: Turismo de la Subbetica
Byen huser flere kapeller, som på spansk kaldes “Ermita”. Ermita de San Sebastián, som dateres til 1582, har et rigt dekoreret loft dækket med vægmalerier af vegetabilske motiver i guld og gipsarbejde. Det er i dag en del af Juan Cristóstomo Mangas hjem for ældre. Ermita de la Vera Cruz er fra 1555, og her er væggene udsmykket med billeder af Jesus bundet til en søjle. Byens formodet ældste bygninger Ermita de San Pedro, som indvendigt er malet hvid med en kraftig rød farve på buerne. Ved kapellets hovedalter ses en dyrebar udskæring af god kvalitet af Jesus den ydmyg, populært kaldet “El Abuelito” ( lille bedstefar), som kan dateres tilbage til 1500-tallet. Der er også en figur af San Pedro, som estimeres til at være noget ældre. Han er klædt i lilla med en stav i højre hånd. Det er en grov udskæring, hvilket bekræfter manglen på midler i Rutes tidlige leveår.
Ermita San Pedro – Copyright: Turismo de la Subbetica
I 1497 blev arbejdet til byens første kirke “Parroquia de Santa Catalina Mártir” påbegyndt. Bygningen var en primitive konstruktion, som blev skadet af et jordskælv i 1761. Den nuværende kirke er fra 1784. Altertavlen er i en enkel neoklassisk stil fra 1790. Parroquia de San Francisco de Asís var oprindeligt Ermita de Nuestra Señora de la Cabeza og kan spores tilbage til 1584. I 1736 blev kirken et franciskanerkloster, deraf navneændringen. Bygningens uden tvivl mest imponerende rum er omklædningsrummet, der er rigt dekoreret med rokoko-gipsarbejde fra 1763.
Parroquia de Santa Catalina Mártir – Copyright: Turismo de la Subbetica
Selvom byen har relativt mange kirker og kapeller for sin størrelse, så er det ikke det, som byen umiddelbart er kendt for, selvom det har noget med religiøsitet at gøre. Det, som mange spanieren kender byen på, er nemlig den meget specielle juleudstilling af Jesu krybbe og Bethlehem, en “Belen”, som hvert år laves her i byen. For her i byen laves den nemlig af chokolade! Og den er godt besøgt. I 2018 besøgte over 71000 personer udstillingen. Til sammenligning er det lidt over 9800 indbyggere i byen.
Belen af chokolade – Copyright: Galleros Artesanos
I det hele taget er byen et godt sted for slikmunde og gastronomiske interesserede. For byen har en stor produktion af både snaps, med og uden anis – for os bedre kendt som lakrids -, marcipan, spaniernes traditionelle juleslik turron foruden naturligvis både olivenolie og de verdenskendte skinker Jamón. Alle typer af disse gastronomiske vidundere har i denne lille by hvert deres museum.
Sierra Subbética – Copyright: Junta de Andalucia
Lidt uden for byen ligger både en embalse (et vandreservoir) og naturparken Sierras Subbética, hvilket giver byens borgere og besøgende et imponerende udbud af naturoplevelser i nærområdet. Parken omfatter et 32.056 ha stort kalkstensplateau, som huser Cordobaprovinsens højeste top, La Tiñosa på 1.568 meter. Det permeable kalkstenslandskab betyder, at der er mangel på overfladevand i parken bortset fra de mindre floder Anzur, Hoz, Salado, Zagrilla og Bailén.
I stedet for er der meget underjordisk vand, der skaber et utal af naturlige kilder. Dette giver mulighed for et rigt dyreliv i parken, som er hjemsted for en af det sydlige Spaniens største kolonier af griffon gribbe. Her er i parken omkring 70 andre fuglearter herunder rovfugle som høgeørne, slangeørne, sort glente og ind imellem ses også kongeørne. Parken huser også Andalusiens største bestand af vandrefalke. Nede på jorden findes dyr som vildsvin, mouflon, vilde katte, væsler, grævlinger og den sjældne Middelhavsspidsmus.
Vild spansk lilje – Copyright: Wikipedia
Bevoksningen i parken består af en blanding af mest af vilde oliventræer og steneg foruden en art af egetræer, hvis agern ligner små æbler. Der findes også kermeseg, mastikstræ og buske af tornblad og genista florid. Der er også flere endemiske planter i parken, herunder narcissus bugei (en art af påskeliljer) og orkidearten ophrys spekulum. I parken findes der et væld af skønne vandrestier, hvorfra man kan opleve denne smukke park på nært hold.